Til seters [04-libretto-2.akt]

[42]

Tiende Scene.

Halvor.

(Mel. En liten Gut ifra Tistedalen.)

1.

Hurra min Jente! her kommer jeg,

Luk mig ind, Du!

Nu har jeg sprunget den hele Vei

Som en vind, Du!

Jeg fryser saa paa min Næsetip,

Paa Fødderne og min Øreflip

Og min Kind, Du!

2.

Ja, Sigrid dersom Du slap mig ind,

Var Du snild, Du.

Jeg skulde gi’e Dig en Strikkepind

Som var gild, Du

En Ring, hvis Mage Du aldrig faae,

Og hundred Kys skal Du gjerne faae

Om Du vil, Du!

3.

Du maa ei tro at som Nar ikveld

Jeg vil fare!

At jeg vil sove i Mark og Fjeld

Som en Hare!

At jeg vil sidde paa Nattevagt! –

Nei jeg vil ind om det var med Magt!

Kan Du svare?

[43]

4.

Og jeg vil hvile mig ved Din Barm,

Det vil jeg, Du!

Og jeg vil sove udi Din Arm

Det vil jeg, Du!

Og jeg er galen, og jeg er vred,

Og jeg vil rive hele Sætren ned

Det vil jeg, Du!

Stemmer:

(indenfor).

Hahahahaha!

Halvor:

Hvad? Fanden spille mig troer jeg ikke der alt

er Folk.

Ellevte Scene.

Peer. Halvor.

Peer:

Halvor!

Halvor:

Peer!

Peer og Halvor:

(Mel. Kjølstadgutten.)

Hvad Pokker bestiller Du her

Hold Næsen Din strax tilbage!

[44]

Peer:

Nei, see blot hvor kry han er,

Du vil mig vel aldrig jage?

Halvor:

Ja nærm Dig bare, ja vov!

Peer:

Jeg spørger Dig ikke om Lov.

Halvor:

Du faaer at bestille med mig!

Peer:

Jeg er ligesaa god som Dig.

Halvor:

Hvorfor gaaer Du iveien for mig?

Peer:

Hvorfor støder Du mig paa Albuerne?

Halvor:

Afstaae hende til mig.

Peer:

Det kan Du ligesaagodt.

[45]

Halvor:

Nei, det er der ingen Raison i. Jeg har gaaet

paa Frieri et Fjerdingaar, og Du bare en Maaned;

altsaa har jeg første Prioritet i Eiendommen. Kan

Du nægte det? Det er Din egen Skyld; hvorfor

kom Du sidst? Svar mig paa det om Du kan.

Peer:

Tag Dig iagt!

Halvor:

Og Du vil gifte Dig? Jeg tør bande paa at

Kjærringen Din kommer til at prygle Dig op, iste-

detfor at Du, naar alting gik rigtig til, skulde klemme

paa hende. Nei Peer, Du er ikke forlibt.

Peer:

Jo!

Halvor:

Du er Fanden spille mig ikke forlibt!

Peer:

Jo!

Halvor:

Du? hahaha! Du som alle Dine Dage har

[46]

været en Jenteskræk! Armene Dine er af Grød, og

ho’edet Dit er en raadden Kaalrabi! Nei, her skal

Du see en levende Gut! (gjør et Kast) Vil Du mig

Noget, saa kom! Afveien, eller jeg skal flette Armene

og Benene Dine sammen som en Bastematte!

Peer:

Nu, slip mig, lad mig med Fred.

Halvor:

Nu kunde jeg gjøre det af med Dig, hvis jeg

havde Lyst, men jeg synes Synd i Dig. For gam-

melt Bekjendtskabs Skyld skal jeg lade det komme

an paa Lykken. Vi kunne spille om hende; jeg har

Kort i Lommen.

Peer:

Faaer jeg hende da?

Halvor:

Hvis Du vinder.

Peer:

Men hvis jeg ikke vinder, gjør vi det om igjen.

Halvor:

Nei, skal vi spille Kort, skal det gaae rialt til.

Kom nu. (Det sætte sig. Halvor giver). Skal vi friske Kort?

[47]

Peer:

Nei.

Halvor:

Spil ud! den stikker jeg – nu er hun min.

Peer:

Nei, det var Bedrag; Du saae i Kortene.

Halvor:

Siig det en Gang til om Du tør!

Peer:

Og Du havde ikke blandet rigtig.

Halvor:

Ja, saa kan vi gjøre det om igjen.Tag af,

Kløver er Trumf! Spa’er! kan Du den?

Peer:

Spa’r Dame!

Halvor:

Trumf i Bordet! – Seer Du – det er nu

engang bestemt saa at jeg skal ha’e Sigrid.

Peer:

Engang til? Alle gode Ting er’ tre.

[48]

Halvor:

Nei, Du faaer finde Dig i det.

Peer:

Hør Halvor – dersom Du afstaaer hende skal

Du faae en Daler.

Halvor:

Synes Du det er Betaling at byde skikkelige

Folk – Du Din Gnierfant! Tænker Du at jeg sælger

min Kjæreste som om hun var en Høne eller en

Griis.

Peer:

(afsides).

Bare jeg kunde faae ham væk. (høit) Du skal

faae fem!

Halvor:

Lad gaae! – jeg kan altid finde en Anden.

Peer:

Nu er Handelen sluttet.

Halvor:

Men jeg vil være halvt med Dig.

[49]

Peer:

Halvor – Du skal faae ti Daler.

Halvor:

Tak skal Du ha’e!

Peer:

Men saa er vi kvit.

Halvor:

Kom med Pengene.

Peer:

Jeg har dem ikke hos mig, men Du kan være

vis paa at Du skal faae Dem.

Halvor:

Saa vil jeg have tyve Daler; ikke en Skil-

ling ringere.

Peer:

Er du gal?

Halvor:

Jeg synes det er taalelig godt Kjøb endda.

Eller hør! – Du kan give mig den blakkede Hesten

[50]

Din. Trækker Du paa det, naar Du kan gjøre Ma-

gebytte mellem en gild Jente og en Fille-Mær? –

Ja, men Sælen og Kjærren følger naturligviis med

paa Kjøbet. Den som faaer Hesten, maa ogsaa

ha’e Redskaberne.

Peer:

(kløer sig bag Øret; afsides).

Jeg kan jo gjerne love ham det; han har jo

ikke Vidner paa det.

Halvor:

Slaaer Du til?

Peer:

Ja!

Halvor:

Giv mig Haanden derpaa!

Peer:

Men nu gaaer Du!

Halvor:

Nei, det staaer ikke i Kontrakten.

Peer:

Uh – det er saa flaut at fri’, naar Nogen seer

paa det.

[51]

Halvor:

Er jeg ikke Din gode Ven Halvor? Skynd

Dig! jeg skal gjerne hjælpe.

Peer:

(banker paa).

Sigrid.

En Stemme indenfor:

Hvem er det?

Peer:

Det er mig!

Stemmen:

Halvor?

Peer:

Nei, det Sviin ligger fuld paa Veien.

Halvor:

Vil Du la’e være at bagtale mig! Det strider

mod Kontrakten.

Peer:

Luk op!

Stemmen:

Hvem er det?

[52]

Peer:

Peer! luk op!

Stemmer indenfor og Halvor:

Hahahahahahahaha!

Tolvte Scene.

De forrige. Sigrid. Ragnhild.

Halvor og Peer:

(Mel. Kjæringa med Staven.)

1.

Halvor:

Sigrid! hør paa mig Du.

Peer:

Sigrid! hør paa mig Du,

Bryd dig ikke om en slig forfyllet Fant.

Halvor:

Drikker jeg Din Løgnhals? det er ikke sandt.

Begge:

Sigrid, hør paa mig Du!

2.

Peer:

Sigrid, hør paa mig Du!

[53]

Halvor:

Sigrid, hør paa mig Du.

Peer:

Vil Du tie stille!

Halvor:

Vil du la’e mig fri’!

Peer:

Det er mod Kontrakten.

Halvor:

Vil Du la’e mig fri’!

Begge:

Sigrid, hør du paa mig Du!

3.

Halvor:

Sigrid, hør paa mig Du.

Peer:

Sigrid, hør paa mig Du.

Halvor:

Tro ham ei, han er saa gjærrig, lei og sær;

Ikke sandt Du, at jeg er din Hjertenskjær?

Peer:

Vil Du være Kjærring, skal jeg være Mand;

Jeg har Gaard og Hest og Skillinger som Sand.

[54]

Begge:

Sigrid, hør paa mig Du!

Halvor:

(mere og mere paatrængende).

Sigrid, hør paa mig Du.

Peer:

Sigrid, hør paa mig Du.

Sigrid:

Væk med Dig Du Halvor, vær med Dig Du Peer,

Pak Dig strax paa Timen! fy, hvor tyk Du er!

Peer:

(pianissimo).

Sigrid, hør paa mig Du!

Trettende Scene.

De forrige. Nordal, Busk, Steenby, Asmund.

5.                                

Chor af Studenterne:

Sigird, hør paa os Du!

Ragnhild, hør paa os Du!

Bliv ej bange, vi gjør ingen Folk Fortred.

Skynd Dig Asmund, kom nu! fremad marsch afsted!

Ragnhild! hør paa os Du!

[55]

Sigrid:

Glæd Dig Ragnhild, der er han! Jeg tænkte

nok han kom igjen.

Nordal:

Herr Deserteur, hvad er det? Frem med Dig,

Vil Du! strax hen og bed om Forladelse. (til Ragn-

hild) Du faaer tilgive ham, jeg har lovet at gaae i

Forbøn for ham. Han er i Grunden en prægtig

Fyr, og jeg kan see paa Dig at Du holder af ham.

I har begge været et Legetøi for en fræk Bedrager.

Asmund har været lettroende nok til at fæste Lid

til Skoleholderens skinhellige Prækner om at Du

var ham utroe.

Sigrid:

Og paa samme Tid løb han og friede til

Ragnhild.

Steenby:

(til Asmund).

Seer Du at jeg havde Ret i hvad jeg før

sa’e om ham.

Nordal:

Men nu ere hans Rænker afslørede. Glem alle

[56]

Gjenvordigheder, og ræk hinanden Hænderne til

Forsoning.

Asmund:

Ragnhild!

Ragnhild:

Asmund!

(de falde i hinandens Arme).

Nordal:

Saadan skal det være. Intet Ord mere om

hvad der er passert!

Ragnhild:

Kan jeg troe det? Er det virkelig Dig Asmund,

som staaer her? men – nu reiser Du vel ikke?

Asmund:

Nei, her vil jeg blive alle mine Dage. Hurra!

Nu er jeg glad, ja jeg er saa glad at - - -

(griber Sigrid om Livet).

Sigrid:

(river sig løs).

Slip mig! har du ikke nok med een Kjæreste?

[57]

Ragnhild og Asmund:

(Mel. Aftenstemning.)

1.

Ragnhild:

Forladt og sorgfuld jeg vandrede hen,

Den hele Jord var saa mørk og øde;

Men, Gudskelov, at Du kom igjen –

Nu seer jeg Livet med Haab imøde.

Tilfreds og stille.

Asmund:

Vi leve ville

Og ingen Magt

Ragnhild:

skal os kunne skille,

Min Hjertensven!

2.

Asmund:

Jeg var en stakkels forvirret Mand,

En listig Frister mig havde bildet.

Jeg vilde flye til en fremmed Strand,

Min Ro var tabt, og mit Blik forvildet.

Ragnhild:

Men Kjærligheden

Asmund:

Gjengav mig Freden,

Og bandt mig fast til mit tabte Eden:

Mit Fædreland!

[58]

3.

Chor af Studenterne:

Den gode Gud, som fra Himlens Skjød

Hver dag sit Lys over Jorden sender,

Den milde Fader som seer vor Nød,

Og kjærlig alt til det bedste vender,

Hans Fred beskytte

Dit Hjem, Din Hytte!

Hans Naade signe den Pagt i knytte

I Liv og Død!

Sigrid:

Hvad er I for Karer?

Nordal:

Reisende Studenter.

Sigrid:

Hvad er det for Slags Folk? Du seer ikke ud

til at være en rigtig Skøierfant heller.

Nordal:

Nei det troer jeg nok. Vi ere tilkommende Di-

striktslæger, Præster, Provster, Amtmænd, Skrivere

og Fogder!

Sigrid:

Det var stort! hvad Slags Lære er Du i?

[59]

Nordal:

I Præstelære.Har Du Lyst, skal jeg gjerne

præke for Dig engang ved Leilighed?

Sigrid:

Det skulde være gildt at høre. End Du?

Busk:

Jeg studerer Jus.

(Sigrid seer paa Nordal).

Nordal:

Det vil sige, han er i Prokuratorlære.

Steenby:

Og jeg er Doktor. Kom, jeg skal strax trække

en Tand ud paa Dig!

Sigrid:

Rør mig ikke!

Steenby:

Aa, det gjør slet ikke ondt. Deet skal være gjort

i en Fart.

Sigrid:

Væk med Dig! fy – Du er en Styg en.

[60]

Nordal:

Nu Asmund! Naar holder Du Bryllup?

Asmund:

Til Julen.

Nordal:

Saa skal jeg besøge Dig.

Asmund:

Vil Du?

Nordal:

Vi skal komme alle sammen.

Asmund:

Den Karen og?

Busk:

Nei jeg troer ikke jeg faaer Tid, Jeg skal

læse til Examen, og det er saa slemt at blive di-

straheret.

Asmund:

End Du?

Steenby:

Med Fornøielse!

[61]

Nordal:

Hør Kammerater! vi blive her altsaa inat?

Steenby:

Naturligviis.

Nordal:

Og saa holder jeg for at vi faae noget at

spise, thi jeg begynder at blive uforskammet sulten.

Busk:

Jeg tiltræder Forslaget.

Asmund:

Ja, frem med Alt hvad der er i Sætren!

Ragnhild:

Bare vi havde noget. Vil Du at jeg skal

koge Kaffe?

Nordal:

Lad os heller faae en Melkeringe!

Ragnhild:

Er det Kost at byde saa fine Folk?

Busk:

Nei, jeg protesterer paa det kraftigste mod suur

[62]

Melk og det evindelige, smagløse Fladbrød. Noget

varmt maa vi ha’e – jeg stemmer for beafsteeg.

Nordal:

Det kan Du ikke faae. Tænker Du at Du er

paa et Spisekvarteer? Men – vi kan koge Fløde-

grød. Alle Mand skal hjælpe til, saa gaaer det

bedst, (Skolelæreren høres at skrige i det Fjerne) Tys! hvad

er det? det forekommer mig, som om jeg har hørt

det samme Skrig flere Gange.

Sigrid:

Aa det er ikke andet end Skoleholderen som

sidder nede i Fjøset og lærer Kalvene at stave.

Asmund:

Er han stængt inde?

Steenby:

Hahaha! lad mig hente Synderen. Jeg finer

nok Veien naar jeg gaaer efter Lyden! (gaaer).

Sigrid:

Ja, nu skal han faae fordi han plagede Ragn-

hild. Nu skal han ride paa Studen for Umagen.

[63]

Asmund:

Og Prygl skal han ha’e.

Nordal:

Kom, nu sætte vi Grøden over. (de gaae ind i Sæ-

tren).

Halvor og Peer:

(holde Sigrid tilbage).

Sigrid!

Sigrid:

Hvad vil Du?

Halvor:

Du veed vi to –

Sigrid:

Troer Du jeg vil ha’e en skjæggeløs Gut?

Peer:

Der fik Du! Sigrid see blot alt det Skjæg

jeg har under Hagen, Du!

Sigrid:

Hahaha! (hun løber ind i Sætren).

[64]

Fjortende Scene.

Halvor. Peer.

Halvor og Peer:

(Mel. Den Narrede.)

Halvor:

Og jeg seer paa Dig

Og Du seer paa mig.

Peer:

Og jeg seer på Dig

Og Du seer paa mig.

Halvor:

At holdes for Nar, og det af et Skjørt

Nei skulde vel Nogen Magen ha’e hørt.

2.

Peer:

Og jeg leer af Dig

Og Du leer af mig.

Halvor:

Og jeg leer af Dig

Og Du leer af mig.

Peer:

Men gaaer jeg efter Jenterne meer,

Saa gid aldrig jeg maa hedde Peer!

[65]

3.

Halvor:

Og jeg kom tilkort,

Og Du kom tilkort!

Peer:

Og jeg kom tilkort,

Og Du kom tilkort!

Halvor:

Men Pokker maatte staae her som en Gjæk,

Kom følg med mig, og lad os gaae væk!

(De gaae).

Femtende Scene.

Skoleholderen, Steenby, strax efter; Nordal, Busk, Sigrid

Ragnhild, Asmund.

Skoleholderen:

(Mel. Husk op i Ring!)

1.

Skjændsel og Spot!

Verden vil forgaae!

Thi hør nu blot,

Hvad jeg taale maa!

Jeg, som Børnetroppen

Lærer af med Fjas!

[66]

Jeg som af Biskoppen

Sidste Visitats

Jajaja!

Fik en deilig Priis!

Gjennem hele Kroppen

Bli’er mit Blod til Iis.

Nu, jeg føler endnu alle Stød,

Jeg var næsten ganske, ganske død

Da jeg slap derfra!

2.

Fæhusets Dør

Lukked kun ilaas;

Blandt dumme Kjør

Sad jeg i en Baas!

Kalven nærmest stod mig,

Slikkede mig frækt;

Studen foer imod mig

Uden al Respekt:

Bububu!

Stødte mig omkuld,

Samlingen forlod mig,

Jeg af Skarn er fuld.

Kjolen rev jeg paa et splintret Bræt;

Himlen ramme denne Øgleæt

Med sin Vredes Gru!

Nordal:

(seer ud).

Der er han! Een af Gangen. God kveld,

Skoleholder!

(Skoleholderen bukker).

[67]

Busk:

God Aften Herr Skoleholder!

(Skoleholderen bukker).

Sigrid:

Pirum!

Skoleholderen:

(vender sig om for at gribe hende, men opdager i det samme Ragnhild).

God Aften Ragnhild! (til Steenby) Det er min

Kjæreste.

Asmund:

Neigu er det ikke, Skoleholder!

Skoleholderen:

(flau).

Asmund – Du her! men Gaarden har Du

solgt mig.

Asmund:

Vil Du ha’e Prygl? (De omringe Skoleholderen).

Chor.

(Mel. Ole Glomstulen.)

1.

Skoleholder Hans Olsen – vi sige forsand

Der findes i Bygden ei penere Mand,

Og saa har han en Næse saa lang som saa.

[68]

2.

Skoleholderen tænkte: naar Asmund er væk

To fluer jeg slaaer med et eneste Smæk,

Men saa fik han en Næse saa lang som saa.

3.

Skoleholderen, Stakkel, hvor flau han seer ud,

Han fik ingen Gaard, og han fik ingen Brud,

Han fik sig blot en Næse saa lang som saa!

(Under det sidste Vers lykkes det Skoleholderen at rive sig løs, og komme

bort).

Sextende Scene.

De forrige uden Skoleholderen.

Sigrid:

Han slap altfor godt fra det.

Asmund:

Ja var det ikke for Din Skyld –

Nordal:

Fy, skam Dig! Er Du ikke fornøiet med at han

er ydmyget, og at Du har faaet Ragnhild igjen?

Asmund:

Ja det er sandt!

[69]

Asmund, Ragnhild og Sigrid:

(Mel. Aa Jens Johannesen.)

1.

Der boer en Jente i Skovens Skygge,

Hos hende vil jeg min Arne bygge.

Hun er saa vakker, saa god og blid,

Hos hende bliver jeg al min Tid!

2.

Ragnhild:

Der er en Gut, som har Kraft i Armen,

Og Ild i Øiet og Mod i Barmen;

Med Vadmels Trøie og Kofte paa

Det er den gjæveste Gut jeg faae.

3.

Asmund:

Og denne Jente skal Prisen bære,

Ragnhild:

Og denne Gutten, ham maa jeg ære,

Asmund:

Og denne Jenten min Ragnhild er.

Ragnhild:

Og Du er Gutten min Hjertenskjær!

[70]

4.

Sigrid:

Her staaer jeg Stakkel forladt tilbage,

Er der ei Een, som vil Sigrid tage?

Er der ei Een? men naar hver faaer sin

Saa faaer jeg ogsaa nok engang min.

Nordal:

(til Publicum)

En Krands af hjemlige Melodier

Vi samlet har fra de norske Lier;

Lidt godt Humør har vi lagt dertil,

Hvad synes De om vort Skuespil?