Eremitten [04-libretto-2.akt]

[31]

Anden Afhandling.

Første Optrin.

Daphne:

(alene)

ARIA.

Solen alt Biergenes Toppe forgylder,

Fuglens Qvidderen hver Vinkel opfylder

Hele Naturen fornyer sin Pragt.

Maanen udvider de bleg-røde Kinder,

Stiernenes Glands efterhaanden forsvinder,

Engene staaer i sin skiønneste Dragt.

(Da Capo).

Men hvad er det jeg seer?

En Gud sig nærmer hid!

Jeg maae opholde mig en liden Tid,

Og høre hva hans Budskab er.

[32]

Andet Optrin.

Philedor, Melisse, Licander, Daphne og

siden Guden for Rygtet fra en anden side.

(En stærk og lystig Musik høres under hvilken

Guden for rygtet ankommer.)

Guden:

Jeg er udskikket at forkynde hele Jorden,

At Gothernes Monark, den Verdens Siir, det

Lys i Norden,

Den femte Fredrich, den tolvte udaf en lyksalig stamme,

Som Himlen sat til Maalet for Misundelsen,

I det den bleg maae staae til Skamme,

Naar den mod ham tør kaste Synet hen;

Hør! Dette Lys er just paa denne Dag oprundet.

Selv Himlen har fot got befundet

At slik velsignet Fødsels-Fest

Skal for den hele Jord,

Mod Sønden og mod Nord,

I Øst og Vest,

Med Guders Fester i en lige Ære Blive.

[33]

Philedor:

Tillad, at jeg den Frihed mig tør give

At spørge; hvor er vel det lykkelig Land,

Som sig af sligt Naturens Mesterstykke bryske ? Land?

Guden:

Det land mod Norde,

Hvor hverken den issfrosne Jord

En Agermand udi sit Haab bedrager,

Og uden Renter den betrode Sæd modtager,

Hvor ikke eller en ulædsket Tørke

Giør at Indbyggerne

Mod hin gavmidle Himlens Lys tør ikke see;

Men hvor en liig Afvexling udaf Lys og Mørke,

Af Varme og af Kuld,

Giør at den hele Jord er fuld

Udaf Lyksalighed og af Lyksalige,

Udaf Fornøyelse og af Fornøyede;

See! Dette Folk af Himlen saadan Naade fik,

At dem den Beste, og den Største, kort: en Friderich.

[34]

Blev under,

Som Pandt paa, at de har for Himlen Naade fundet.

Licander:

Den store Friderich man snart af Rygtet kiender.

I alle Verdens Ender.

Guden:

Hans Land og Folk af Himlen er lyksalig giort.

Mens andre Lande klæder sig i sort,

Og af Ulykker ligesom omspendes,

En mægtig Haand udi Hans Riger kiendes

Der styrer Alting, saa endog den ringeste

Af denne store Konges Undersaattere

Fortiente, at man skulde ham misunde,

Naar man den Lykke indsee kunde

At Være Undersaat udaf en Friederich.

For Hans Skyld er det Landet aldrig gruer

For en uhældig Stierne, som dets Naboe-Lande truer;

[35]

For Hans Skyld høstes der af Jorden en velsignet Frugt,

For Hans Skyld bliver Jernet kun til Nytte, ey til Skade brugt;

Kort sagt: For Hans skyld er det Norden

Misundes maa af alle Folk paa Jorden.

Derfor skal denne Dag,

Som Ham til Verdens Lys har baaret,

Frem for hver dag i Aaret

Erindres med eenstemmig Velbehag.

Melisse:

Philedor! Har du endnu Lyst at boe udi en Hule?

Vil Du paa saadan Dag fra Verden dig bortskiule?

Philedor:

Ney; Skiønt min Ørken er mig kiær,

Mit Sind dog optænde er

Udaf Begiærlighed at see et Land

Som af slik gylden Alder prale kand.

[36]

Guden:

ARIA.

Selv Himmelen skal ære,

Og efterdags bevare

Fra al slags Nød og Fare

Det Oldenborgske Navn.

Hver Green velsignet være,

Og mange Frugter give:

Ja, Stammen selv skal blive

Al Jordens Ziir og Gavn. (Da Capo).

(Guden gaaer, og derefter Daphne.)

Tredje Optrin.

Philedor, Melisse, Licander.

Philedor:

Hvis saadant Land er til,

Jeg ikke længe i Betænkning tage vil

Min Hule at forlade.

Licander:

Du! som den hele Verden nyelig vilde hade!

[37]

Melisse:

Jeg troer Magneten trækker ham til Norden,

Den Hierternes Magnet, den store Friedrich.

Licander:

(i Forundring.)

Han, som for nogle Øieblik

Edsvoren Fiende var af hele Jorden!

(til Philedor.)

Min Ven! Du vilde nyelige overtale mig

At bo hos Dig

Udi en Ørk, fraskilt alle Mennesker.

Philedor:

Min Tanke nu paa Norden fæstet ere.

Melisse:

Jeg troer Du skulde snart din Hule overgive,

For der din Livs-Tid at forblive?

Philedor:

Jeg nægter ey, at det som Guden talte

Da han os Nordens gyldne tid afmalte;

[38]

Afridsningen af et Naturens Mesterstykke,

Hvis Scepter bringer Landet Lykke

Samt en fornyet Rolighed, som hersker udi Landet;

Alt dette kunde jo ey andet

End giøre mig begiørlig til at see

En Tilstand, som jeg her paa Jorden tvivlede

At kunne være til.

Licander:

Hvad giør Dig nu da meer frygtagtig?

Kan ey Dit alt for bange Sind samtykke

At blive i en saadan Lykke

Jo før jo hellere Deelagtig?

Philedor:

Min Tvivl mig ingen Hinder mere lagde,

Hvis jeg kun kunde troe hvad Guden sagde.

Melisse:

Ved Rygtet, som om hele Jorden gaaer

Vi jo Bekræftelse paa alting faaer.

Licander:

(til Melisse)

Kom Søster! Vi vil lidet fra Ham gaae,

Saa Han kan Tid sig at betænke faae.

[39]

ARIA.

(Musiken hertil er af Hr. Haugsteen.)

Danske Blomster-klædde Enge!

Norske Moos-begroede Fielde!

Eders Gienskral skal fremtrænge

Til den Himmel, ved hvis Vælde

Friderich sin Vælde har.

Af saa mange tusind Bønner

Som i dag for Ham frembæres,

Himlen lærer at man skiønner

Paa en Konge, som ey æres

Nok, om man sit Blod frembar.

(Da Capo).

(Melisse og Licander gaaer.)

Fierde Optrin.

Philedor:

(alene.)

Jeg skulde da min nys-udvalgte Bolig,

Hvor jeg besluttede at leve rolig,

Forlade i det Haab at myde det,

Som jeg landflygtig holdte for blant Mennesket!

Den ædle Roe,

[40]

En jordisk Himmel!

Som midt iblant Uroligheders Vrimmel

Kan overtale os at troe,

At Mennesket, som klynker over sine Plager

Er aarsag selv i det Han over Skiæbnen klager. – – –

Nu vel! Min Slutning fattet er;

Far vel ensomme Ørkner!

Far vel min Hule! Som jeg nyelig tænkte

Alt mueligt Got paa denne Jord mig skiænkte!

Min Enlighed jeg overgiver,

Et Menneske paa nye jeg bliver.

Velsignet Land! Lyksalig Dag!

Som skinner frem til alles Velbehag.

Det sømmer ikke i en Hule,

Sig paa en saadan Tid at skiule.

Mit Hierte brænder af Begiærlighed

At nyde Part i den Lyksalighed,

Som et velsignet Folk til Deel er blevet,

Hvis Konges Navn blant Guders er anskrevet. – – –

Far vel min grønne Busk! Mit Sommer-Sæde!

Far vel min rolig Vinter-Hytte!

Jeg Eder nu forøyet vil forbytte,

Og tage Deel i Nordens Glæde.

[41]

ARIA.

Flætter Guder og Gudinder!

Femte Friderich en Krone

Som paa Hans velsignet Throne

Evig skal uvisnet staae.

Efterslægtens Folk paaminder

Om en Konge udi Norden,

Som var Ziir for hele Jorden

Og hvis Navn ey skal udgaae.

(Da Capo).

Femte Optrin.

Philedor, Melisse, Licander.

Melisse:

Og du staaer endnu her Philedor! saa i tanker?

Maaske Du paa Dit første Forsæt anker?

Maaske, da Du nu bedre underettet er

Du ønsker Dig igjen blant Mennesker?

[42]

Philedor:

Sliig Slutning fatter jeg heel ufortrøden,

Ret som en Fugl, der sig ved Morgen-Røden

Let lader lokke frem udaf den Hule,

Hvor hans for Nattens strænge Kuld sig maatte skiule.

Licander:

En saadan Dag, som denne ikke bør til Ende gaae.

Før den af alle bør tilbørlig Ære faae.

Philedor:

Et ønske udaf tvende Munde,

Ledsaget af en Bøn fra hele Jorden,

Og af utallige Velsignelser fra Norden,

Skal give Gienskral udi Dale, Bierge, Lunde.

Licander:

Du konstig Nattergal!

Du Skovenes Sirene!

Med vores Glædskabs Ønske skal

Din søde Sang foreene.

[43]

Melisse:

ARIA.

Frugtbar Foraars sunde Vinde!

Kommer frem med sagte Brusen,

Bringer med en yndig Susen

Himlen denne vores Sagn.

Saadan Dag skal stedse træde

Frem til hele Jordens Glæde

Og med et nyt Æreminde

Ihukommes hver en Gang.

(Da Capo).

Siette Optrin.

Philedor, Melisse, Licander, Guden for

Rygtet og siden Daphne.

Guden:

Saa er min Reyse da fuldendt;

Jeg mig til Himlen vil begive,

Hvor ey den store Friderich i Roe mig længe lader blive,

Før jeg igien at brede ud Hans Ære bliver sendt.

[44]

Dog skal en saadan Reyse aldrig mig fortryde;

Thi hvor jeg kommer udi slike Ærinder

Jeg overalt velkommen er. – – – 

Men jeg et Hyrde-Sælskab seer indbyrdes sig atfryde;

See! Denne Glæde er ret fuld udaf Uskyldighed,

Den af et sminket Hyklen ikke veed. – – –

Philedor, Licander og Melisse à 3:

Lyst paa Jorden,

Fryd i Norden

Høres Skal paa denne Dag.

Daphne:

(som kommer i det samme.)

Optager Garnene;

Vi Jagten maa i Dag tilsidesætte,

Saa om det mueligt var, skal Dyrene

Endog paa denne Dag fornemme dette,

At De bør være udi Rolighed.

En møysom Jagt, en blodig Tidsfordriv ey haver Sted.

[45]

Paa denne Dag, paa hvilken Blod ey maae udgydes,

Men en almindelig Fornøyelse paabydes.

ARIA.

Et Chor af Fugle-Stemmer

Fra Knoppe-fulde Grene

Med os sig skal forene

Og Echo deriblant;

Saa Himlen selv fornemmer

Hvad Glæde Jorden fandt.

Biergene os skal svare,

Paa vores Glædskabs Sang,

Og Luften skal erfare

De mange Ønskers Klang.

Melisse, Philedor, Licander.

TERZETTO.

Alle 3.

Lyst paa Jorden

Fryd i Norden

Høres skal paa denne Dag.

[46]

Melisse:

Friederich! Din Fødsels-Maaned

Efter Krigens Gud bær Navnet;

Dog Dit Land for Krig er Skaaned,

Det har aldrig Freden savnet;

Thi Dit Navn er Frederig.

Philedor:

Yndig Foraar! Du kan bære

Saa velsignet Frugt i Norden

Som en nogensteds paa Jorden;

En velsignet Fødsels Ære

Best tilkomme kunde Dig.

Licander:

Visdom, Naade, Hæld og Lykke

Skal om Hannem sig forene

Og omkring Hans Stammes

Grene

Til Hans Folkes Velbehag.

Alle 3.

Lyst paa Jorden,

Fryd i Norden

Høres skal paa denne Dag.

Chorus a Tutti.

Lyst paa Jorden,

Fryd i Norden

Høres skal paa denne Dag.