Stallo [03-libretto-prolog]

«Stallo»

Opera i fire Afdelinger

af

Ole Olsen

Handlende:

Adja, lappisk Gud, – Bergaandernes Behersker.

Akko, lappisk Gudinde, Adjas Hustru.

Stallo, deres tjenende Aand.

Vuolle, Lap.

Audne, hans Datter.

Præsten i Landskirken.

Eebbe Urne

Mogens Urne, hans søn; [begge er] danske Videnskabsmænd (Bergforskere).

Lapper av begge Kjøn. Usynlige Bergaander.

Prologen foregaar i Berget hos Adja.

1ste Akt: Lappisk Teltleir paa Høifjeldsvidden i Finmarken.

2den Akt: Landskirken.

Epilogen: Ebbe Urnes Bolig i Kjøbenhavn.

Mellem 2den Akt og Epilogen et Tidsrum af 30 Aar. Handlingen omkring 200 Aar tilbage i Tiden.

Prolog.

(Skummel fjeldkløftet Drypstenhule i Berget. Adja og Akko (begge gamle) paa en Sten i Forgrunden iført mørk Lappedragt.)

Adja:

Guderne graane,

har ingen Evne,

Kraft til Krig.

Veke Villier

sløve Sind

magtstjaalne møder.

Vidden vandt han

Sollysguden,

troner i Trods,

lyser i Lue

om Kirkespir.

Klokkerne kalder,

Stammen stunder,

haster til Huset,

haaber paa ham

den hvide Krist,

glemmer Noiaden

som hegned Hjorden,

han, som gav Sine

Offerstensfest.

Guderne gaar,

Guden kommer,

kommer med Seir.

[2]

Akko:

Trist er din Tale, –

– Modet mangler.

Adja:

Magten gir Mod!

Akko:

Modet gir Magt!

– Kald dine Kaarne

frem fra Fjeldet,

sted dem til Strid,

rust dem til Rov.

Giv dem Seidens

koglende Kræfter,

skjænk dem Noaidens

manende Magt.

– Kald dem!

Adja:

Hvem fører Flokken?

Akko:

Stallo, den Staalsatte!

Guld skal han give

Stammens Sønner,

egge til Elskov

kydske Kvinder.

Følges skal Færden

af Adjas Aander.

Kald dem!

Adja:

(tar sin Runestav, slaar i Luften. Fjern Torden.)

Adjas Aander!

Hører I!

Aanderne:

(i Luften)

Vi hører!

[3]

Adja:

Adja kalder til Kamp!

Aanderne:

Vi følger!

Adja:

Kamp mot Krist!

Aanderne:

Gudernes Kamp!

Adja:

Krig mod Korset!

Aanderne:

Gudernes Krig!

Adja:

Stallo! Stallo!

Flokkens Fører!

Adja, Akko:

Frem for din Fyrste!

Mød for din Moder!

Aanderne:

Han møder!

(Fjern Torden)

Stallo:

(sorthaaret ung og vakker, iført lappisk Sommerdragt ledsaget af

en liden Hund (Rakke) op fra Dybet)

Hersker!

Herskerinde!

I kaldte!

Hvad kræves?

Adja:

Stammen som svigter

Gudernes Gunst

[4]

skal du hjemsøge,

lokke med list,

rane den Haabet,

rokke den Troen

paa Korsets Krist. –

Først maa du fælde

en Fremmed som kommer,

sendt fra Syden

at søge Sølv.

Sølvet er Adjas

Urtidseie,

Gudeslægtens

Ophavsret.

– Sølv skal du syne

gamle Vuolle,

give hans Datter

Elskovsseid,

daare og døve

den svigtende Stamme,

hente din Hersker

slagne Sjæle,

Sjæle, som siden

skal tjene Adja

glemmende Kirkens

kaldende Krist. –

– Har du forstaat mig?

Stallo:

Aandernes Herre!

– jeg skal lyde.

Akko:

Snig dig i Stilhed

i Kvindernes Hjærter.

[5]

Adja:

Sno dig med Snuhed,

fang Mændenes Sind.

Akko:

(peger paa Hunden)

Rakken lad rende,

den fremmer ei Færden,

snylter og snuser,

gir Lapperne Tvil.

Adja:

(advarende)

Søg ikke Striden

hvor Kirkerne kneise,

Stallo maa segne

for Taarnspirets Kors,

ude paa Heien

maa voves og vindes,

Vidden er Adjas

Virke og Val.

– Truer dig Fare,

kald mine Kaarne,

haab paa din Hersker

i yderste Nød.

– Seirer den søgende

Sydlandsfarer,

skal du bli hevnet

hinsides Grav.

Tungt gjennem Tider

Hevnen skal hvile

ramme og række

vidt over Hav.

Akko:

Op mod Jorden

[6]

til Kamp for din Konge!

Adja:

Op mod Lyset

til Lappenes Leir!

Stallo:

Sjæle og Skjæbner

skal veies og vindes,

Stallo har Styrke

ved Adjas Magt.

Adja, Akko, Stallo:

Sjæle og Skjæbner

skal veies og vindes,

Stallo har Styrke

ved Adjas Magt.

Adja:

Adjas Aander!

følge I Stallo!

Aanderne:

Stallo faar Følge,

Støtte til Strid.

Akko:

Opad!

Adja:

Fremad!

Stallo:

Til Daad!

Adja, Akko, Aanderne:

Til Strid!

(Teppet falder).