Lajla [04-libretto-2.akt]

[45]

2den Akt.

(Snedækket Markedsplass. I Baggrunden lappiske Vintertelte. Tilhöire

Kirke med Vaabenhus ud mod Markedspladsen. Vinterdag ved Middagstid,

Siden Halvskumring med Nordlys.

(Ved Teppets Opgang broget Folkestimmel, Nordmænd og Lapper af

begge Kjön, hver stamme i sin nationale Vinterdragt, Lapper

tilvenstre, Nordmænd tilhöire, i Midten fri Plads for Deltagerne

i Folkedansen, Lappejenterne maa ifölge Stammens Frierbrug

være ifört Vanter, Lappegutterne har Friergaver (brogede Törklædeer

og Söljer.) Mellem Lapperne Lajla, Laagje, Mellet og Jaampa,

den sidste med et Ulveskind paa Ryggen.)

Lappegutter:

Lappen haster til Markedspladsen hen,

Daler blanke han har i sin Pung,

Söljer og Baand vil han skjænke sin Ven,

Hvis hun ham elsker, er vakker og ung.

[47]

Lappejenter:

Love og lokke gjör Lappen saa tidt,

Vanten maa löses för Jaord blir git.

Norske Jenter:

Jenter fra Norge er kræsen og kaut,

Gier ei sit Hjærte for Söljer og Skaut.

Norske Gutter:

Her ser I spræke Karer fra Reipas og Alten,

Andre:

Her ser I Langsveifarer fra Senjen og Salten.

Norske Jenter:

Kom I norske Gutter,

Her slaar I ikke foden i Tag,

Ta’ en Springer för vi slutter

Sidste Markedsdag.

Norske Gutter:

Her er norske Gutter,

Nu skal her bli slig Leven og Lag,

Ta’ en Springer för vi slutter

Sidste Markedsdag.

Lappegutter:

Kast Eders Vanter

Jenter til Gutter

Lappejenter:

Giver og ganter

Alle:

Dagen snart slutter.

(Dans. Norsk springer.Nordmændene midt paa Scenen. Lapperne

Rundt om. De Sidste («joige») tralle og trame i Dansetakt. Mellem de

Dansende Jaampa, – han er lidt beruset, stödes og puffes af Normændene.)

Norske Gutter:

Jaampa! Jaampa!

Pas paa Vargen!

Jaampa:

Vargen!

Norske Gutter:

(peger paa Ulveskindet)

Vog du Vargen?

Jaampa:

Ja!

Alle:

Naar?

Jaampa:

Igaar!

[51]

Alle:

Hvor?

Jaampa:

(peger)

Nord!

Alle:

Fortæl!

Jaampa:

Sulten ude paa Sneen slang,

Vargen!

Green og glised, – Halen hang,

Vargen.

Vilde saa gjerne ta sig en Steg,

Bikjer bjæffed, – Hjorden veg

for Vargen!

Alle:

Jaampa! Jaampa! Pas paa Vargen!

Jaampa:

Tog da Jaampa sig Stav og Ski,

Vargen!

Bössen ladet, Kugle i,

Vargen!

Listed mig langsomt af Leiren ud,

– Bæsstet borte, – fik ei Skud

paa Vargen.

[53]

Alle:

Jaampa! Jaampa! Pas paa Vargen!

Jaampa:

Röved imens min Raide-Ren,

Vargen!

knaste Kjödet, knuste Ben,

Vargen!

Traf den paa Veien, god og mæt,

– Flugt over Fjeld, – blev ei Træt

den Vargen.

Alle:

Jaampa! Jaampa! Pas paa Vargen!

Jaampa:

Vidder, Vande, dale forbi,

Vargen!

Jaampa, fulgte Timer ti,

Vargen!

Jaampa fulgte Timer ti,

Vargen!

styrted omsider, seigpint og slap,

Bössen brugtes, – Ryggerap

fik Vargen.

Alle:

Jaampa! Jaampa! Pas paa Vargen!

[55]

Jaampa:

Kniven fór i dens slunkne Skrot,

Vargen!

Stak og stödte, – traf den godt,

Vargen!

– Saa blev den flaa’t, – her er dens Skind

varme faar jeg for Vintervind

af Vargen.

Alle:

Jaampa! Jaampa! Du vog Vargen!

Laagje:

(med en Brændevinsdunk i Haanden.)

Vargeslag

var igaar,

Friersjau

er i dag,

Bryllupsstas

blir ikvæll,

– Laagje skal gifte sin Datter bort.

[57]

Alle:

Brudgommens Lykke,

Bruden Held.

Laagje:

Ind til Fest,

Dunken fyldt,

Bryllupssup

for hver Gjæst

i mit Telt

nu ikvæll.

– Laagje skal gifte sin Brorsön bort.

Alle:

Brudgommen Lykke,

Bruden Held.

Mellet:

Mellet har

Laagjes Ord,

venter snart

Lajlas Svar.

Kirkegang

bliver ikvæll.

– Mellet og Lajla skal giftes bort.

[59]

Alle:

Lajla til Lykke

Mellet Held.

(Markedsfolkene fölge Mellet og Laagje der fordeler dem i sine Telte,

Brændevinsdunke sendes ind, Teltforhængene trækkes for. Jaampa vil

ogsaa ind, stanses af Lajla der er blit tilbage.)

Lajla

(omfavner Jaampa)

Jaampa, har du mig kjær?

Jaampa:

Som mit Liv du Fjeldets Due!

Lajla:

Hader du Daroers Æt?

Jaampa:

Hader dem Alle, –

Lokke vil de den dumme Lap,

förer saa fagre Ord i Mund,

snyder i Handel hvor de kan.

Lajla:

Daroer er nu min Faders Gjæster!

Jaampa:

För dem til Fest, saa fölge de Alle!

[61]

Lajla:

Jaampa hör mig, – jeg elsker en Daro!

Jaampa:

Fange vil han Fjeldviddens Fugl,

smyger seg ind i hver Stammes Telt,

förer saa fagre Ord i Mund,

daarer i Elskov hver han ser.

Död over Daroen!

Lajla:

Leve skal han,

han gav mig Liv,

Leve skal han,

han gav mig Lys,

Möde ham vil jeg

bare jeg kan,

fölge ham vil jeg

hele mit Liv.

Jaampa:

Hvem er han, den fordömte Daro?

Lajla:

Olav Lind, den Fremmede,

– han, som os sögte i Höst.

Jeg har git ham min Kjærlighed,

svoret ham Troskabsed, –

ventes kan han med Fölge idag,

Nordmænd har seet ham nede i Dalen.

hentes maa han för Præstsen kommer

og jeg for Altret med Mellet staar. –

[63]

Jaampa hör mig, du maa mig hjælpe,

svigter du, svinder alt mit Haab.

Vil du se mig i Sorg at sygne,

stum og stille i raadlös Savn,

sittre som segnende Liv i Stormen.

– det er min Lod, bliver jeg Mellets Viv. –

Fader har truet, mindet om Pligten,

Mellet har haanet min flygtende Ven,

nu skal jeg tvinges som Brud til Kirke,

– hjælp mig Jaampa, hvis jeg er dig kjær. –

Tag dine Ski, – il Olav imöde,

sig ham, – ude er yderste Frist,

hent ham, – jeg gir dig mit varmeste Venskab,

hent ham, – han gir dig Tak al sin Tid.

Jaampa, jeg ber dig paa mine Knæ!

Jaampa:

Tungt er at nægte, tungt er at lyde,

lettest at lytte ti den en har kjær,

kan ikke se min Lajla lide,

har ikke Villie og Hjærte dertil.

– Jeg vil ham hente, – snart skal han komme

et maa du love för Jaampa gaar.

«Bliver du siden en Daros Viv,

stæng ikke Stien for Stammen som vandrer,

[65]

luk ikke Hjærte for Landsmands Bön. –

sveg du nu Slægten, blot for den Ene,

svigt den ei siden i fremmed Land»–

– Lover du det?

Lajla:

Jeg hellig det lover!

Jaampa:

Saa skal Jaampa hente Daroen!

Lajla:

Guds Fred paa Færden!

(Jaampa ud tilvenstre. Det begyner at mörkne, Stjerner og Nordlys viser

sig paa Himmelen.)

Lajla:

Det gaar udover i snesust Jag,

Stjernene lyse som Solen om Dag,

Nordlyset glittrer, den viftende Vind

svaler min Pande og glödende Kind,

löfter min Længsel, bærer i Bud

Bönnen mod Himlens og Almagtens Gud. –

(paa Knæ.)

Til ham som bor bag Stjerners Hær

i Bön jeg ydmyg mig böier,

som skinner skjult bag Straaleskjær

[67]

og Lind fra Sogerne höier. –

hör du min bævende Röst,

vær du mig Værn og Tröst,

send mig din Fred i Sind,

vug mig i Lyshaab ind. –

O giv mig Trangens Barnetro

som signet Förer paa Færden,

og löft min Sjæl med Lysets Bo, –

Jeg bange beder,

om Frelse leder,

O hör mit Raab,

Giv Tröst, giv Haab.

Mellet:

(kommer fra et av Teltene.)

Præsten er kommen

Vielsen venter,

Gaa ind i Teltet

Smyk dig som Brud.

Lajla:

Mellet min Broder,

Vil du mig tvinge,

Skal jeg til Altret

gaa som din Brud.

[69]

Mellet:

Lajla du maa det

saa er vort Önske,

Ætten det kræver,

lyd nu dens Lov.

Du skal jo herske

i mine Telte,

Giv den som beder

Hegn for sit Haab.

Lajla:

Kan ikke Mellet,

har ikke Evne

sösterlig Venskab

ene du faar. –

Mellet:

Han som dig daared,

vil ikke komme,

– mödes vi engang

gjælder det Liv.

Lajla:

Tving ikke Hadet

frem i din Tanke,

[71]

Mellet:

Lajla, o fölg mig,

fölg mig som Brud.

Lajla:

Fölger jeg Mellet,

gjör jeg det tvungen,

sösterlig Venskab

ene du faar.

Mellet:

Lajla, du skal!

Lajla:

Give o gud

Olav var fremme,

sendt mig som Stötte

nu i min Nöd. –

(gaar ind i sit Telt. Der tændes Lys i Kirken, Mellet ind i Kirken,

kommer tilbage med Præst og Medhjælper, förer disse ind i Laagjes Telt.

Kort efter kommer Lajla brudsmykket, hun ledsages af Lappepiger,

to Lapper og to Lappepiger holder et broget Trörklæde over hende

som Thronhimmel, Pigerne hjælpee hende med Ordningen av Brudedragten.

Mellet og Laagje (ved hendes Side) gaar langsomt op mod Kirken, Præst og

Medhjælper foran, stanser til Modtagelse paa Vaabenhusets Trap, Nordmænd

og Laagje strömmer ud fra Telterne og slutter sig under Brudepyntningen

til Fölget. Kirkens Klokker ringe, Orgeltoner indenfor.)  

[73]

Folket:

I Orgelsus og Klokkeklang

gaa signet frem i Brudtogsgang

mod Haabets Havn til Livets Lyst

skrid frem til lyse Landes Kyst.

(Raab bag Scenen (fra venstre.) Jaampa, Lind med en Flok væbnede Nordmænd (alle paa Ski) ind paa Scenen.)

Lind:

Lajla!

Lajla:

Olav!

Lind:

Stans Præst! stans i Herrens Navn!

Linds fölge:

Stans!

Præsten:

Hvem vover frækt at krænke Kirkefred!

Lind og hans Mænd:

Jeg, Olav Lind, – min kaarne Brud staar der!

Jeg/Han kom ei ensom , mig/ham fulgte Venner væbnet.

[75]

Mit/Hans Krav kan stöttes af de blanke Sværd.

Lind:

– men först jeg ber dig Fader Laagje

giv Lajla mig til Ven og Viv!

Linds Mænd:

Giv Lajla ham til Ven og Viv!

Mellet:

(til Lajla)

Far Laagje gav Löfte, jeg skulde dig vinde,

og före som Brud dig for Altret frem.

– Sig ei du elsker ham!

Lappiske Kvinder:

Bryd ei dit Löfte!

Lappiske Mænd:

Lyd Stammens Lov!

Præsten, Laagje, Jaampa, norske Mænd og Kvinder:

Sig hvem du elsker!

[77]

Lajla:

(peger paa Lind)

Kun ham jeg elsker!

Elsker ham indtil min Död!

(Lapper og Nordmænd skiller sig ud, hver paa sin Side, Nordmændene tilhöire

(nærmest Kirken) Knive, Biler, Sværd, Bösser og Skistave löftes alle færdige til Strid. Kvinderne tilbage op mod Teltene og Kirken.)

Mellet:

(til Lapperne)

Hevn vor Stammes Ære!

Lapperne:

Död for hver Daro!

Lind:

(til Nordmændene)

Stöt mig hver Nordmand!

Nordmændene:

Sværd skal tale!

Begge Grupper:

Til Kamp!

(Kort Kamp, Skud og Sværdskifte. Lind omslynger Lajla, holder med

Bilen Mellet fra Livet. Laagje og Præsten ind mellom de Kjæmpende.) 

[79]

Norske Kvinder:

(oppe ved Kirken)

Hold Fred!

Lappiske Kvinder:

(ved Teltene)

Hold Fred!

Begge Kvindegrupper:

(om hinanden)

Prest! skil dem ad!

Min Bror!

Min Mand!

Min Ven!

Skil dem ad!

Krænk ikke Herrens Hus med Kamp!

Præsten:

Hold Fred i Jesu Navn!

Krænk ikke Herrens Hus med Kamp!

(Striden stilner efterhaanden.)

Laagje:

Sværd maa ei drages

[81]

Biler ei blinke

Lapper ei staa imod norske Mænd.

Striden skal stanse

Retten skal raade

Slöret skal löftes fra Fortidsdag.

(Mænderne samler sig om Laagje. Kvindene ned fra Telene og Kirken.)

Lajla er ei mit Barn –

Alle:

Ei hans Barn.

Laagje:

– For længst paa Fjeldet

Jeg fandt hende levende mellem Lig,

ved Siden laa Daroen

Thorolf Lind med Viv,

– begge vare döde,

i Snestorm dræbt.

Lind:

Lajla er min Slægtning!

Folket:

Hvor sælsomt!

sælsomt som en svunden Dröm!

[83]

Laagje:

Barnet tog jeg

til mine Telte

vilde hende knytte

til Lappernes Æt.

– Skjæbner skifte

Slægt söger Slægten,

fraskilte Frænder

fandt nu hinanden.

Lajla:

(til Lind)

Min Elskte!

Laagje:

(til Lind)

Tag da Lajla

som du har kaaret,

för hende signet

frem for dit Folk.

Norske Mænd og Kvinder.

För hende signet

frem for dit Folk.

Laagje:

Mellet maa söge

inden sin stamme,

finder vel en

som faar ham kjær.

Lappiske Mænd og Kvinder:

Nu Mellet paa Vidden maa vandre alene.

[85]

Mellet:

Nu Mellet paa Vidden maa vandre alene,

der möder ham ingen bag Hængbirkens Grene.

Lajla:

(til Mellet)

Du finder vel en som faar dig kjær

Naar Lajla ei vandrer paa Vidderne mer.

Lajla og Lind:

O fandt jeg Jubelkvæde

det skulde tone ud

i Takkens Höitidsglæde

til Skjæbnens Gaade-gud.

Mellet:

Mens Jubelsange tone

og Glæden bærer Bud

for Slægten maa jeg sone

og kjæmpe Sorgen ud.

Laagje, Jaampa, Folket:

Naar Sindet stærkest stunder

I Haab med Himlens Gud

tidt sælsomt som et Under

blir Herrens höie Bud.

Præsten:

Guds Faderhaand mig viser

den Vei jeg fölge maa

hans Vink jeg höilydt priser

[87]

(til Lind og Lajla)

til Altret tör I Gaa.

Lind og Lajla:

Til Altret!

Norske Mænd og Kvindere:

Til Altret tör I gaa!

Lajla:

Og saa mod Syde

til Frænders fagre Hjem,

til Tyrifjord.

Lind:

Til Tyrifjord.

Norske Mænd og Kvinder:

Drag mod Syd

fölg med ham

til Frænders fjerne fagre Hjem.

Lappiske Mænd og Kvinder:

Lajla, drag ei bort fra os.

[89]

Kor:

(inde i Kirken)

Nu takker Alle Gud

Og priser höit hans Naade.

(Præsten förer Lind og Lajla op mot Kirken.)

Lappiske Mænd og Kvinder:

(foran Kirken.)

Lajla!

(Tilhöire for Kirkedören Mellet paa Knæ stöttet af Laagje og Jaampa.)

Mellet:

Lajla!

Lajla!

O min Lajla!

(Præsten ind i Kirken, Lind og Lajla efter, norske Mænd og Kvinder fölger. I Kirken Orgel og Klokkeklang.)

Norske Mænd og Kvinder:

Lajla!

Tæppet.