Marsk Stig [07-libretto-5.akt]

5te Akt. Scene 1.

(Borgen Hjelm. Taarnkammer, Vindu tihöire og venstre, Dör i Baggrunden, tihöire en Stander hvor Marskens Vaaben hænger, ved venstre Vindu et mindre Bord. – Nat, Lys fra en Armstage.)

Handlende:

Marsk Stig.

Marsk Stig: 

(ubevæbnet, ifört mörk Kjortel, – ved Vinduet tilvenstre)

Natten har hyllet sig i Taagens Flor,

Dödens Taushed aander over Valen, 

(ser ud)

dybt under Borgen, ved den stille Fjord,

glimter kun et Vagtblus som Vink fra Dalen.

– Drosten har slaa't Leir med tusinde Svende,

reist sig Taarne og Brystværn i Hast,

Hjelmen har Horn maa Kongsmænd bekjende,

nybygget trodser den Skud og Blidekast.

– Mindre Alf lurer bag Klitter og Skjær,

Söen er fuld af hans Vikingeskuder,

Solgryet hilser den norske Hær,

der lander til Strid medens Kampluren tuder.

(stolt)

Danmark, – du ligger i Knæ for min Fod,

jeg raa'r paa Landet, Alf paa Voven,

Kongsmagten knægtet i Hjerterod,

frygter de Fredlöse rundt om i Skoven. –

Drostens Folk og ung Eriks Skytter

vil vove den sidste Storm paa min Borg,

snart vil der staa herrelös Huse og Hytter,

de Kongsmænds Kvinder sukke i Sorg. –

(stille og grundende)

Min Viv sukked saare for Eretab,

ei Rist, ei Ro blev den Arme levnet,

dog Retfærd fik Fyldest ved Kongedrab,

o Ingeborg, – blodig og stort blev du hevnet. –

I Drömme du söger mig tidt ved Nat,

du hvisker i hvide viftende Klæder. 

(ser opad)

Stands med dit Hærværk, tag Staven fat,

drag mod de Vantro til Herrens Hæder,

nedlæg dit Sværd paa din Frelsers Grav,

bed ham om Fred, Forsoning og Naade,

misbrug ei Magten som Retfærd dig gav,

ei længer Tvedragt i Danmark maa raade.

– Slægter skal födes til Lysets Idrætter,

Freden skal falde over dit Folk,

Sagnet i Fremtid dit Storværk beretter,

priser den Tid for hvem du var Tolk: –

(Hornsignaler nedenfra)

Der blæser til Kamp i Leiren dernede,

Stormen begynder, – Marsken er rede,

Seier er sikker, – naar Drosten er slagen,

aldrig mit Værge mod Danmark blier dragen. 

(i Begeistring)

Jeg fölger det Vink som min Viv mig gav,

det förer til Frelserens hellige Grav,

hvor Aanden löftes, – hvor Salmer klinge,

hvor Korsets Riddere Sværdet svinge. –

(Iförer sig sin Rustning, ud Dören i Baggrunden.)

Tæppet falder.

5te Akt. Scene 2.

(Borgen Hjelm. Tiltagende Morgendæmring. Borgmur med Brystværn i Baggrunden. Tilhöire og venstre Blider og andre af Datidens Kastevaaben. Den forreste Del af Scenen er fyldt med Marskens Krigere der afvente Angreb af Drostens Mænd.) 

Handlende:.

Marsk Stig

Drost Peder

Mads Jyde

Chor af Marskens og Drostens Krigere.

(Hornsignaler og tiltagende Vaabenlarm nedenfra)

Chor af Drostens Krigere:

(bag Scenen) 

Op paa Muren, 

Klang af Luren 

kalder kongens Mænd,

Frygt maa levnes 

fremad stevnes,

fölg hver trofast Svend.

(Marsken fra höire, – fuldt bevæbnet, – overtager Anförselen, uddeler Befalinger.)

Chor af Marskens Krigere: 

(paa Scenen) 

Brat er Væggen, 

hvas er Eggen 

af Stig Hvides Sværd,

Mænd i Jern, 

staa som Værn, 

frygtlös i sin Færd.

Chor af Drostens Krigere: 

(bag Scenen) 

Stridsmænd stærke,

Eriks Mærke, 

sviger ei i Nöd,

heltebaaren, 

stridsudkaaren, 

Drosten söger Död. –

(Drostens Krigere trænger ved hjelp af bevægelige Taarne og Stormstiger op paa Muren, mödes med haardnakket Modstand, – hele den bagerste Del af Scenen fyldes efterhaanden med de kjæmpende Skarer. Marskens Mænd drives lidt efter lidt tilbage imod Forgrunden. Imellem de Kjæmpende Mads Jyde. Marsken opmuntrer med Tilraab sine Krigere.)

Chor af Drostens Krigere: 

(paa Scenen) 

Seier! Seier for Erik hin unge!

Mads Jyde: 

(styrter frem mod Marsken)

Hjælp os Herre, – haardt vi trænges, 

Fylkingen viger, Skjoldborgen sprænges. –

Mindre Alf krydser paa vuggende Vande,

Vinden er mod, han kan ei lande,

Fredlöse, skjulte bag Hække og Hegn,

vente i Vaaben paa Jarlens Tegn.

(Drosten förende Rigsbanneret stormer op paa Muren, efter ham en Skare Bueskyttere)

Drost Peder:

Der staar Marsken, 

fæld ham hver Skytte,

Guld skal I faa, 

Andel i Bytte. 

(Marsken drager Sværdet og styrter frem mod Drosten, – rammes af en Pileregn fra de fiendtlige Skyttere, – falder bagover og stöttes af Mads Jyde, – hans övrige Svende gjöre et fortvivlet Anfald og drive Drosten og hans Skare tilbage over Muren. Kampen stilner af, Svendene samle sig om sin döende Herre.)

Marsk Stig:

(i Mads Jydes Arme.)

(mat)

Dödssaar har jeg faaet, 

Seier dog er vunden,

Pile dybt har naaet

Vei til Hjærtet funden.

(Han forsöger at rive Pilene ud af Rustningen, falder Afkræftet tilbage, – en mild dödsnærmende Rolighed udbreder sig efterhaanden over hans Aasyn.)

Marsk Stig:

(til Svendene)       

Svinger Fredens Mærke 

over Land og Hav,

bring mit sværd det stærke 

til min Frelsers Grav. –

(rækker Mads Jyde sit Sværd)

Drag med Kors paa Kaaben 

did hvor Jesus led,

tag i Jordan Daaben, 

bed for mig, o bed.

Chor af Marskens Mænd:

Herrens Haab, det skjulte lyder fra din Mund.

Marsk Stig: 

Tak I tro, som fulgte mig til sidste Stund. 

(i hendöende Vision)

Ingeborg jeg kommer

Guddomsvink der gav,

op til Lys og Sommer

gaar min Vei fra Grav;

Ingeborg, jeg hæver 

höit i Haab min Haand,

did hvor Lovsang bæver, 

Herre – tag min Aand.

(falder forklaret tilbage og dör. Svendene paa Knæ)

Chor af Marskens Mænd:

Du, hvis Faderöie 

skuer paa os ned,

Herre i det Höie 

hæv hans Sjæl til Fred. –

Du, – som Rig og Ringe 

Naadehaabet gav,

lad hans Aand sig svinge, 

bort fra Graad og Grav.

(Der dannes en Baare af krydslagte Spydstager hvorpaa Marsken lægges. En Del af Svendene stige op paa Muren, vifte med hvide Faner. Fire Trompetere blæse Fredssignal udover den fiendtlige Leir.)

Chor af Marskens Mænd: 

(knælende) 

Stille paa Baare hviler Stig Hvide,

jordes skal Helten vor Herre god,

fjernt vil vi fare lægge hans Glavind(?)

ved Korsets Fod i Bön og Bod. –

Alle: 

(staaende med oplöftede Hænder)

För os til Landet, Frelserens Födestavn,

sign du i Naade vor Pilegrimsgang,

gjennem de mange Riger paa Jorden

gaa vi til Jordans Flod med Sang. –

(Solen staar langsomt og straalende op, – der blæses Fredssignal fra den fiendtlige Leir. Mads Jyde hæver Marskens Sværd imod Himmelen (Korsfæstet op) de Övrige ligesaa.)

Mads Jyde:

Til Jerusalem!

Alle:

Til Jerusalem!

Tæppet falder.

Ende.