Marsk Stig [03-libretto-1.akt]

Marsk Stig

(Stig Hvide)

Opera i 5 Akter

Digtning og Musik

af

Ole Olsen

(Texten er tildels bearbeidet efter Ingemans [sic!] historiske Roman «Erik Menveds

Barndom».)

[3]

Handlende:

Erik Glipping, Danmarks Konge, – Bas

Stig Andersön Hvide, Rigets Marsk, – Baryton

Ingeborg, hans Hustru, – Alt

Palle Little, hendes Fader, – Tenor

Sammensvorne:

Jakob, Greve af Halland, – Bas

Jens Grand, Domprost, – Bas

Alf Erlingsön (Mindre Alf), Jarl af Tunsberg, norsk Sökrigshövding, – Bas

Rane Jonsen, Kongens Kammersvend, – Tenor

Peder Hessel, Rigets Drost, – Tenor

Inger, hans fæstemö, – Sopran

Aage, Kongens Kertesvænd, – Mezzo-Sopran

Mads Jyde, Marsk Stigs Vaabensvend, – Bas

En Herold. En Kertesvend. Kongelige Jægere. Sammensvorne. Krigsfolk. Borgere og bönder af begge Kjön.

Handlingen foregaar i Jylland Aar 1286, 1ste og

3die Akt paa Marsk Stigs borg Möllerup i Jylland, 2den Akts 1ste

Scene paa Skovsletterne ved Harestrup, 2den Scene i en

Hölade ved Landsbyen Finderup, 4de Akt i Ribe, 5te Akt

paa borgen Hjelm.

           Mellem 4de og 5te Akt et Tidsrum af nogle Aar.

[4]

1ste Akt

(Borgen Möllerup. Stor Riddersal, – svagt belyst.

Döre i Baggrunden og paa Siderne. – Tilvenstre

et Höisæde og et Bord hvorpaa en Bibel.

Halvdelen av Salen indtages av de sammensvorne

der bænket i flere halvkretse fylder den

bagerste Del af Scenen. I forreste Række Grev

Jakob, Domprost Grand, Alf Erlingsön, Rane

Jonsön og flere. Marsk Stig i Höisædet tilvenstre.)

Handlende:

Marsk Stig

Ingeborg

Palle Little

Grev Jakob

Domprost Grand

Alf Erlingsön

Rane Jonsen

Chor af Sammensvorne.

[5]

Marsk Stig:

Tiden er nær,

moden for krænkede Helters Dödsraad.

Alle er her,

bænket i Samlag for Ridderes Hevndaad, –

Trofaste Frænder,

Tak at I stevned hos Marsken til Möde,

Planen I kjænder

Dom vil vi fælde for Eriks Bröde. –

Snart skal vi flokkes i Ridder-rets-stevne,

fælde Tyrannen, Forsmædelsen Hevne,

kjempe mod Skjændslen, stötte de Svage,

værne for Arne og værge sin Hage.

rette hvert Sværd mod den trolöse Drot.

som fra sit stenfaste skudsikkre Slot

trodser det Feidebrev vi har ham bragt

haaner de Mænd, der har ham undsagt. –

Her findes ei den, som ei Klage kan före,

jeg vil begynde, I venner mig höre. –

(Staar opp)

– Som Mand jeg agtet var blant Mænd

som Helt jeg Prisen bar blant Helte,

[6]

Det ved jo hver en Ridder, hver en Svend,

hvor tidt jeg förte Hæren frem og landets Fiender Fældte. –

– Min vei var Hæder, Seier

i blodig Dyst over svenske lig,

sig mig om Danmark mange eier,

der værned Landet som Marsk Stig. –

(Med Harme)

Hvad blev Lönnen for min Færd?

– ussel pris blev der mig sjænket,

den, jeg havde viet Arm og Sverd,

har til Tak min Hustru krænket.

(I dyb Bevægelse)

Hun, som var min Lyst, mit Liv,

skjult for Verden nu maa lide,

Ingeborg – min fagre Viv

sukker nu i Kval og Kvide,

ligger æreskjændt i Stövet,

faar ei fred för Hævn er övet, –

Grev Jakob:

(Staar op)

Ret og Sandhed uden Svig

taler du vor ven, Marsk Stig

dig har Kongen æreskjændt

[7]

vore Borge har han brændt;

– os, – hvis seierstolte Ahner

kjæmped under Volmers Faner,

har han haanet, brudt sin Ed,

derfor med tyrannen, ned.

Chor:

(siddende)

Os, – hvis seierstolte Ahner

kjæmped under Volmers Faner,

har han haanet, brudt sin Ed,

derfor med tyrannen ned. –

Marsk Stig:

Her spörges ei om Adel og Æt,

men om Frihed, om Lov, om Sandhet og Ret;

– ei blot der söges Hevnen for enkelt Mand,

ved Kongedrabet frelses et skjændet Land. –

Fortabt er Riget hvis Herskeren svigter

sin Ed mod sit Folk, – sine helligste Pligter,

– da samles de Mænd som Kongen har krænket,

da hyldes den Lov som Retten dem skjænket,

end er det ei Saga, Digt og Fabel

hvad Fædrene gjorde med Konning Abel,

og findes der Villie, fanges der Syn

[8]

for Retfærdstankens glimtende Lyn

saa vokser Hadet lig islöst Flod,

i Slægternes Trængsel slaar Hævnen rod,

den fordrer sin Soning for Skjændsel og Svig,

og Kravet faar Fyldest ved Kongens Lig.

(Med Kraft)

Hvad Erik vi loved paa Viborg Thing,

skal rygtes med Rædsel alt Landet omkring.

Chor: (Staaende)

Ned med Æreskjænderen!

ned med Æreskjænderen!

knuses skal Tyrannens magt!

Op med Hevnerfanen,

truende paa Banen

frem til Kamp, til Seier bragt.

Grev Jakob:

Han har Hyldningseden haanet, –

Domprost Grand:

han har hærget Herrens hus, –

Marsk Stig:

har han Kvinders Ære skaanet?

[9]

Grev Jakob:

Borge har han lagt i Grus.

Chor:

Landet har han bragt i Krig,

Alf Erlingsön:

ved at rane Sösterarv,

Domprost Grand:

han har æreskjændt Marsk Stig,

Grev Jakob:

har han skjöttet Adel’ns Tarv?

Rane Jonsen:

har han tro sin Dronning været?

Grev Jakob:

Har han hævet Danmarks Land?

Marsk Stig:

Usle planer har han næret,

været Skurk og ikke Mand.

Chor:

Ned med ham!

ned med ham!

knuses skal Tyrannens Magt,

op med Hevnerfanen,

[10]

truende paa Banen

frem til Kamp, til Seier bragt.

(De Sammensvorne inntager etterhaanden sine Pladse.)

Marsk Stig:

(til Alf):

Her er meget sagt, – kun lidet vovet,

sig hvad har Jer Konge lovet?

Alf Erlingsön:

(staar op):

Skibe skal I faa, Mandskab vil han sende,

at Jer Daad I hurtig kan fullende. –

Fristed vil han gi Jer paa sit Slot

Saa lover min Herre den norske Drot. –

Selv et ord jeg sige vil,

her gaar mig for fint, for kunstigt til,

man snövler og vrövler, paa Ahner man pukker,

man taler og praler, – smyger og bukker,

man færdes paa smiskende Tales Glat-is,

saa er ei ærlig Nordmands Kampvis. –

(foragterlig)

Her gaar det til som blant snigende Ræve, –

– hos os slaar man til med Sværd og Næve

og kjæmper som vore Fædre i Nord

i ærlig Kamp, – helst uden Ord.

[11]

Hvad blandt Jer er sagt, ei ud jeg vil sjunge,

en Nordmand kan holde Tand for Tunge.

(Gaar hurtig ud tilhöire)

Marsk Stig:

Nu da den norske Konge ei svigter,

og sig til Hjælp og Bistand pligter,

nu modner Planen, der aarelang

har ventet i Længsel paa Tidens gang.

(til Rane Jonsen)

Sig, Frænde, hva skulle vi tro om din Færd,

end tjener du Drotten med Raad og Sværd,

dit Mærke har hidtil vist dobbelt Flag,

Sig, – er du os tro? – Vil du stötte vor Sag? –

Rane Jonsen:

(med stigende forbitrelse)

För var jeg en Hund af min Konges Naade,

en skam for mig selv, – for alle en Gaade,

nu atter jeg mindes min Stamfader god,

et Stænk jeg dog har af Skjalm Hvides Blod.

(vildt)

De Vunder som Kongepidsken har mærket,

hvis blödende Furer har brændt og værket,

hvert Löfte, hvis leflende Lögn har mig lokket

[12]

og fristet min Ære, – min Troskab har rokket,

de fyldte mit Hjærte med Had og Nag,

jeg Kongen svor Hevn ved Nat og Dag.

(Stille og hemmelighetsfuldt)

En Plan har jeg udtænkt, sikker og god,

og fölge I den ser I Glippings Blod. –

Om kort Tid er det min Herres Agt,

i Harestrup Skove at drage paa Jagt,

da vil jeg före Jer til det sted

hvor Niddingsdrotten I hugger ned. –

Formummed’ i Graabrödrekutter I venter

ved Finderups Lade, – dit Kongen jeg henter,

der træffes vi næste Cæcilia Nat,

ved Laden vort Hevnerstevne er sat.

Domprost Grand:

(tager Bibelen)

Domprost Grand

Kirkens mand

beder Jer paa Bibel sværge,

hvad I lover

kjækt I vover

ærefuldt med Haand paa Værge.

(Holder Bibelen i Veiret. Alle reise sig, hæve höire Haand med Edstegnet mod Bibelen.)

[13]

Chor:

Vi sværger at fælde den falske Drot.

Vi sværger ved Gud og hans hellige Navn,

der Kvinder har Skjendet, der Mænd har forraadt,

ved Jesubarnet i Moderens Favn.

Fader hör du vaar Ed,

Herre se til os ned.

(Sværdene drages)

Ve over Kong Erik, –

– til Kamp!

(Bevægelsen stilner av. Fru Ingeborg förende den blinde vanvittige

Palle Little træder ind fra venstre. Hun er tilslöret,

ifört mörk dragt. – De sammensvorne vige tilside

stödende Sværdene i Skeden.)

Chor:

(dæmped om hinanden)

Fru Ingeborg og hendes blinde Fader.

[14]

Ingeborg:

(sky og forskræmt)

Skrækslagen,

Voldtagen,

staar jeg mellem ædle Riddersmænd,

foragtet,

betragtet

af alle, selv den simple Vaabensvend,

har ei fred,

har ei Sted

der kan skjule Skammens Plæt,

kan ei finde

nogen Kvinde

der har lidt slig Vold og Uret.

(Med stigende bevægelse)

Findes i Himlen en almægtig Gud

som om Ret og Retfærd freder

er der en naadig Forlöser hvis Bud

alle Forladte til Frelsen leder,

da maa han ynkes, höre min Klage,

da maa han ei sin Hjælp forsage. –

(vildt)

Lad dit Lynsværd ramme

Kongeættens Stamme.

[15]

Lad den knuses för jeg dör,

daförst löfter jeg mit Slör.

(Domprosten rækker Bibelen frem, hun slipper

sin Fader, lægger venstre Haand paa Bogen,

hæver höire til Edstegnet)

Hevn min Ære, hellige Sankt Knud,

hjælp dertil du Straffens Gud. –

Chor:

Bag Slörets dunkle Gjemme

der lyder Sorg og Nöd,

en krænket Kvindes Stemme

spaar Erik Glipping Död. –

(vildt)

En Nidding har sig listet

og brudt hin Roses Liv,

saa tung en Skjæbne fristet

Stig Hvides ædle Viv.

Palle Little:

(famler sig frem til Ingeborg, og river hende Bibelen af Haanden)

I Aar har jeg ventet paa Hævnens Stund,

om dagen tænkt, – ved Nat ei faa’t Blund;

sværge vil jeg ved Engles Vrimmel,

ved Jord, ved Hav, ved Helved og Himmel,

at ud vil jeg rive hin falske Tunge,

[16]

Der daared min Datter, den Rene, den Unge,

– i Eriks Blod vil jeg afvaske Skammen,

hvis ei – för mig Satan i Helvedesflommen.

(löber med usikkre famlende Bevægelser hylende

om i Hallen, – gribes tilslut af Grev Jakob.

Ingeborg falder afmæktig i Marskens Arme.)

Marsk Stig:

Nu har I se’t hvad en Slægt kan lide,

maa der ei Blodhævn at sone slig Kvide, –

Grev Jakob:

Cæcilia Nat, da skal stevnes til Möde,

Marsk Stig:

ve dig, Kong Erik, – thi da skal du blöde. –

(Lægger sin Hustru varsomt i Höisædet)

Chor:

Skjænk os Kraft og gjör os stærk

til at fuldbyrde vort Straffeværk,

giv os Mod paa Daadens Dag

Retfærds Ro til Hevnens Slag.

– Snart vil det rygtes i Syd og Nord

hvad vi beseglede med Ed og Ord.

Graabrödrekutter paa Nattefærd,

[17]

gjemmer det staalsatte egghvasse Sværd,

skjuler hvert bölgende hevnfyldet Bryst,

dækker hver Ridder til Blodnattens Dyst. –

Ved Finderup Lade er Domstevnet sat

vár dig Kong Erik Cæcilia Nat.

(Sværdene drages)

Vé over Kong Erik.

Tæppet falder.