Dragedukken [04-libretto-2.akt]

[34]

Anden Akt.

Første Scene:

(Gade. Det er Nat. Skuepladsen oplyses kun af en-

kelte Løgter som hist og her give et mat Skin. Lige

over for den Side, hvorfra Jakob kommer in,

er Urtekræmmerens Huus. Og ved Siden et Kjel-

derskuur. Jakob kommer beængstet ind med Kur-

ven under Armen.)

Jakob:

Hvor er jeg? denne Nat er sort …. Her er

mørkt som i en Kjelder …. Au … hvem var det? Jeg

syntes nogen rørte mig …o! Jakob, Jakob, det

var nok den onde Samvittighed; men er det da ogsaa

galt, det jeg gjør? Jeg ryster over min hele Krop,

som om jeg havde Kolden ….. kunde jeg dog komme

efter, om det jeg har faaet i Sinde, er indskudt mig

af en god Aand eller af den lede Satan. Ja i Ver-

dens første Tider, da var det herligt, man kunde da

gaae hen og spørge en Prophet til Raads, naar man

[35]

var benauet, men nu ere alle saadanne gode gamle

Skikke gaaet af Brug, enhver maae nu hjelpe sig

selv som han kan bedst (han snubler) for Fanden, hvad

var det? her skal jo dog Urtekræmmeren boe ….. ja,

ja, nu er jeg der, naa Jakob! hvad gjør du nu? skal

jeg sætte Drengen her, eller skal jeg gaae hjem med

ham igjen? Men saa kunde jeg jo ladet være at gaae

ud? mon jeg finder mere til ham og til de andre nu

end før? frisk Mod Jakob! Vor Herre sørger nok

for Drengen … men om Fanden stod i Urtekræmmeren?

Han kan jo dog ikke slænge Barnet paa Gaden, som

en anden Hundehvalp, vil han ikke beholde ham, saa

maae han vel lyse ham op i Adresse-Avisen blant

fundne og bortkomne Sager. Jeg vil tælle paa

Knapperne …. Ja det vil jeg, det Orakel kan blive

ligesaa godt som et andet.

KAVATINE:

(Jakob tæller paa Knapperne)

Jeg skal, jeg skal ikke, jo, nej, jo jeg skal ….

Jeg forfra maae tælle, jeg tabte et Tal,

En Knap jo af Frakken er borte…

Jo, Skjæbnen den vil det, det bliver dog saa,

Farvel da min Jesper, vi adskilles maae ….

Dog herved dig intet vil skorte.

[36]

Naar du voxer til, du i Kræmmerens Bod

Rosiner og Mandler vil finde for Fod,

Ja Figen og tørrede Blommer,

Men hjemme er intet i Krukke og Fad,

Et Fløttedags Kjøkken, et Bord uden Mad,

Tom Gryde og vrængede Lommer.

Nu da i Guds navn …

(Han er ved Urtekræmmerens Dør, og vil sætte Kurven

ned, i det samme slaaer Klokken 4.)

Saa Pokker i Vold, slaaer nu ikke Klokken? nu vil

Vægteren strax være her, hvad skal jeg nu gjøre?

(han støder sig mod Kjelderskuret) uf …. der er han alt

…. nej, men hvad er dette? aha! det er Kjelder-

skuret ved Urtekræmmerens Huus, der vil jeg krybe

ned og skjule mig medens Vægteren raaber, Folkene

ere jo nyelig fløtted ud af Kjelderen, her kan jeg da

vel sidde i roe.

Anden Scene.

Jakob (i Kjelderskuret). En vægter. Og siden Kunden.

Vægteren: (synger)

Hør Vægter! Klokken, Tidens Tolk,

Den nys er fire slagen.

[37]

Dens Slag forkynder Byens Folk

At det snart gryer ad Dagen.

Da Natten flyer til skumle Grav,

Naar Morgenrøden smiler,

Med Tak til Ham som Hvile gav

Hver til sit Arbejd iiler.

(Vægteren gaaer videre.)

Jakob:

(som har tittet frem).

Nu troe jeg at han er borte. Det er dog lige-

som jeg havde en ond Samvittighed, for jeg skjælver

som et Aspeløv ved enhver Fjer, der rører sig … og

det er ikke rigtigt bevendt med den som er bange i

Mørke, plejede altid min sal. Fader at sige …. Gud

glæde hans Sjæl! Nu maae jeg da … men tys ….

er der ikke nye Allarm?

(I Baggrunden af Theatret, bag Kulisserne, anraa-

bes Kunden med det sædvanlige Feldtskrig: h v e m

d e r ? h v e m d e r ? R u n d f o r b i. Jakob

smutter igjen i Kjelderskuret, Kunden passerer

Theatret.

Tredie Scene.

Jakob:

(som kommer frem igjen).

Mon her nu er Fred? jeg hører ingen … den

ene Djævel kommer, den anden gaaer.Jakob, Ja-

[38]

kob! Hvad vilde du paa den Gallej? Men her er

stille; Vægteren er henne i den anden Gade, her

rører sig ikke en Kat; skal der skee noget, saa maae

det skee nu ….. jeg tællede jo paa Knapperne? (han

lytter til Kurven) Drengen sover en velsignet Søvn,

han rører hverken Haand eller Fod; vel da, min

Jesper, Gud være med dig …. Jeg vil sætte ham

ved Døren, først vil jeg ringe paa, og saa løber jeg

min Vej.

(Han seer sig beængstet omkring, sætter Kurven ved

Urtekræmmerens Dør, ringer og løber til den

anden Side, hvor han standser ved Udgangen og

Skjælver.)

der kommer Ingen …. Jeg kan dog ikke gaae fra

Barnet, førend jeg seer ham i kristne Folks Hænder

… jeg maae ringe eengang endnu, og kommer der

da ingen ….. nu, saa vil Vorherre ikke have det,

og saa bærer jeg ham hjem igjen.

(Han ringer stærkt, i det samme springer Døren op.

Urtekræmmeren kommer ud i Kaseking og Nathue,

med en Haandlygte, Jakob vil løbe, men falder,

Urtekræmmeren griber ham.

Fjerde scene.

Jakob. Urtekræmmeren.

Urtekræmmeren:

Ha …. har jeg dig gode Karl, er det dig som

kimer saa om Natten paa Folks Døre?

[39]

(han lyser hen imod Huset og seer Kurven)

men hvad er dette? (lukker Laaget op) nok et Barn!

mon da alle Kjøbenhavns Horeunger skal slænges for

min Dør i Nat!(lyser paa Jakob) ho! ho! Mester

Jakob! er dette dit Mesterstykke? gaaer du saaledes

omkring om Natten og falbyder dine Vare? bie et

Øjeblik, jeg skal strax være hos dig.

Jakob:

Kjære Herr Urtekræmmer …. Jeg …. Jeg ….

Urtekr.:

Rør dig af Stedet, om du har Lyst … jeg

kommer strax, og finder jeg dig ikke, saa vær vis paa

at jeg skal ramme dig.

(Gaaer ind.)

Jakob:

Her staaer jeg, som om Lynilden havde truffet

mig. Det sikkerste var vel at smøre Støvlene, men

render jeg, saa kan det ogsaa være galt, o vee! o

vee! Jakob, gamle Dosmerpande, hvad har du gjort?

(Urtekræmmeren kommer ud med en

anden Kurv.)

Urtrekr.:

See her er Magen …. kjender du den, hæ?

det var altsaa dig Skurk , som for en Times tid

siden ringte paa min Dør, og bragte mig denne Unge

paa Halsen? Og nu vil du anden Gang …..

[40]

Jakob:

Naadige Herr Urtekræmmer, spar mig, jeg …..

Urtekr.:

Spare dig? ja det faaer du afhandle med Ju-

stitien, men sparer den dig, saa er Ordsproget sandt,

at den lader Ravne gaae frie.

Jakob:

Jeg er, som om jeg var faldet ned af Skyerne.

Urtekr.:

Du vil snart falde dybere, gode Karl … i Tyve-

hullet….

Jakob:

(paa Knæ).

O! Gud hjelpe og trøste mig arme Mand …

ja det er sandt, jeg er en arm Synder …. ja ….

jeg bekjender det … den ene der …. den er min,

den fatte jeg der nu …. o Gud forlade mig det ….

vi ere færdige til at døe af Sult hjemme, jeg tænkte

som saa … Vorherre har givet dem Velstand ….

Urtekr.:

Hvem har sagt dig det? hvor veed du det? og

om nu saa var, skal jeg derfor føde dine Unger? har

jeg taget noget fra dig, hæ?

Jakob:

Gunstige Herr Urtekræmmer, spar mig, om

ikke for min Skyld, saa for min stakkels Kone og

[41]

Børn ….. ja den ene er min med Tugt at sige ….

den andren, maae Gud vide, hvor den er kommen

fra ….

Urtekr.:

Men du veed det ikke Skurk? kom ikke din Kone

før en 14 Dage eller 3 Uger siden i Barselseng med

Tvillinger, hæ? kan du nægte det? og den hele Yn-

gel, den vilde du nu prakke paa mig ….. men jeg

skal lære dig noget andet.

Jakob:

(reiser sig).

Kjære Herr Urtekræmmer …. saa sandt som jeg

er en ærlig Mand, saa veed jeg ikke, hvorfra den

anden kommer, jeg …..

Urekr.:

Saa sandt som du er en ærlig Mand! ja om

din Ærlighed vidner dette Stykke. Men skulde Hu-

kommelsen slaae dig Fejl, saa kommer du nok efter

det i Stokhuset, har du Lyst at gjøre en Tour derud?

Jakob:

Hav Medlidenhed …..

Urtekr.:

Der har man en skjøn Maade til at vække

Ærindringen hos glemsomme Folk, og ofte faaer Tam-

pen dem til at huske mere end de selv havde formo-

[42]

det …. O! det er en Indretning, som Kjøbenhavn

har Ære af!

Jakob:

Vil de var tillade mig at sige to Ord …..

Urtekr.:

Nej, nej, siger jeg, ikke et eneste Ord vil jeg høre af en Saadan Misdæder.

ARIE

Hvordan jeg skulde høre

Dig, Barnemorder, dig,

Som Uskyld ej kan røre,

Men selv har lukt dit Øre

For hjelpløse Skrig!

Du fræk tør overtræde

Hvad dig Naturen bød,

Døv for hver Fader-Glæde

Henslæng tvende Spæde,

Du skyldig er til Død.

Jakob:

O ja! velbaarne Herr Urtekræmmer, ja vist er

jeg en Misdæder …. Lene sagde det nok, det var

forbudet i Loven, men kjendte De vor Tilstand, vor

[43]

Nød …. o! en Steen maatte røres derved …. Og

da nu Mo’r kom med to paa engang, saa syntes jeg,

at det blev alt for galt ….De er en barnløs

Mand ….

Urtekr.:

Det kunde du ogsaa været, hvis du havde baa-

ret dig ad, som jeg ….

Jakob:

Ja, enhver gaaer frem i denne Verden efter

sin Forstand …. nu er jeg det ikke …. og saa ind-

skjød vist nok den lede Satan mig at faae Dem til at

føde den ene, som kom saa uformodet …

Urtekr.:

Ja vist var det Satan som indskjød dig det ….

han er god at skylde paa …. og da nu den Indsky-

delse lykkedes, da jeg af kristen Kjerlighed ikke vilde

lade Barne ligge paa Gaden, saa indskjød han dig

at komme efter med den anden … og disse Indskydel-

seer vilde formodentlig have varet ved, saa længe du

havde en Unge tilovers.

Jakob:

Nej, i Sandhed, den anden …..

[44]

Urtekr.:

Hold Mund, Skurk, eller jeg kalder paa mine

Folk … her er jo Syn for Sag … hør nu, hvad

jeg vil sige dig: for din Kone og dine Børns Skyld,

vil jeg ikke gjøre dig ulykkelig, (afsides) det kunde des-

uden koste mig baade Penge og Ulejlighed, og oven

i Kjøbet gjøre mig til en Fabel over den hele Bye.

(højt) Siden det da er løbet saaledes af, saa vil jeg

skjænke dig det for denne Gang: pak dig nu, med

samt dine Unger ….. det er ikke Vare for min Kram-

bod; vil du selv holde Munden, saa laver jeg dig,

at jeg ikke skal tale om denne historie, og et godt

Raad vil jeg give deig med paa Vejen; gjør herefter

flere Skoe og færre Børn.

Jakob:

Ja, det forstaaer sig, det er ikke mere end bil-

ligt, at jeg tager min tilbage, siden De ikke vil tage

imod ham, men den anden er de dog ved Gud lige-

saa nær til som jeg. Jeg kan bevise ….

Urtekr.:

Hvordan Spidsbub? vil du paadutte mig at

have Deel i dine Tvillinger? og nu for sidste Gang,

pak dig herfra med din Familie, eller jeg skal lære

dig, at der er lov og ret i Landet.

(Gaaer ind i Huset og slaaer Døren i efter sig.)

[45]

Femte Scene.

Jakob.

(staaer imellom begge Kurvene).

Gaaer dette til med Fandens Konster? her

staaer jeg i en kjøn Raade …. jeg fik Løn som for-

skyldt ….. naar jeg nu kommer hjem til Lene med

een til …. hvad skal jeg gjøre …. det vil snart grye

ad Dag, her er ikke blivende Sted. (betragter den an-

den Kurv) Og du arme Stakkel, som ingen vil kjen-

des ved ….Nu, saa kom til mig, siden jeg fik dig,

saa vil vi dele Skjæbne sammen ,det skal ikke gaae

dig værre end mig …. men jeg …. hvad gjør jeg

nu? hvor gaaer jeg hen? hjem eller i Kanalen?

Ved Gud! det sidste var maaskee det klogeste, baade

for mig selv og ….. (i det han tager Kurvene under

Armene) for Jer, i stakkels Smaa …. O du arme,

du arme Jakob Skoemager!

(I det Jakob vil gaae bort med Kurvene, aabnes Dø-

ren til et Vertshuus, nogle Personer komme støj-

ende og beskjænkede ud derfra.)

Men see der, er nu ikke Fanden løs igjen …. om

de fulde og gale Mennesker der faae fat paa mig,

saa bliver det sidste værre end det første …. jeg kan

ikke snige mig forbi …. der henne i Gaden er Vægteren

… hvor skal jeg hen? jeg maae igjen smutte i mit

Hul, indtil det Uvejr har lagt sig.

[46]

Sjette Scene.

Jakob (i Kjelderskuret). Tre Gjester. Verten.

(Gjestene have hvert sit Glas i Haanden og ere

beskjænkede, især tredje Gjest).

Første Gjest:

Denne er den sidste Skaal, den vil vi drikke i

fri Luft.

Anden Gjest:

Ja vist, i fri Luft, og med Publicitet.

Tredie Gjest:

Det forstaaer sig …. Publicitet er Sjælen i et-

hvert vel indrettet Selskab.

Verten:

Men mine Herrer ….. midt på Gaden ….

paa denne Tid …. Mit Huses Renommée …

Tredie Gjest:

Dosmer, det er just paa den Maade, at det

faaer Renommée, ved Publicitet …. naar det ryg-

tes, at her vanker Folk som vi ….

Verten:

Men, Vægteren kunde komme og faae Lyst til

at spille med … Justitsen er ingen Elsker af Pu-

blicitet.

[47]

Første Gjest:

Desto værre for Justitsen.

Anden Gjest:

Hold han bestandig sin Mund herr Vert og

bring os Viin.

Verten:

Ja, det faaer at gaae som det kan, faaer de

ikke deres Villie, saa bliver det maaskee galere endnu.

(henter Viin og skjænker i Glassene.)

VISE:

Første Gjest:

Druen voxer paa vor Klode

Og paa Ranken Glæde groer,

Vinen gjør os vel tilmode,

Skjøn er vores runde Jord!

Klinker Brødre! Glædens Skaal,

Den er hele Jordens Maal. (Chor.)

Anden Gjest:

Stundom vil man dog fornemme

At der Sorg hos Glæden boer,

Druen spiller, og vi glemme

Sorgerne paa denne Jord,

[48]

Al dens Galskab, al dens Fjas

Drukner i det fulde Glas (Chor.)

Tredie Gjest:

Fader Evan Frihedshuen

Paa sin Isse fæstet har,

Frie Hænder perse Druen,

Og dens Saft er dobbelt klar.

Klinker Brødre, synger Chor,

Frihed paa den hele Jord!

(De gjentage det sidste Vers i Chor.)

Første Gjest:

See nu Herr Vert, nu kan han gaae ind og

lægge sig. (Verten Gaaer.)

Syvende Scene.

Gjesterne. Jakob (i Kjelderskuret).

Første Gjest:

Nu vil vi gaae ud at gjøre Løjer.

Tredie Gjest:

Ja Spektakler …..

Anden  Gjest:

Men hvad skal vi hitte paa …. for at fløtte

Skildte, at ringe paa godt Folks Døre, det er saa

[49]

gammelt, det maae være noget nyt …. der maae

være Invention i hvad saadanne Mænd som vi fore-

tage os.

Tredie Gjest:

Ja hit paa I andre …. for sandt at sige, saa

løper mine Koncepter rundt …. vi har saa længe

sunget om den runde Jord …. og drukket rundt

dertil …. at jeg synes …. ja ….. jeg synes slet

intet …. men den som nægter mig, at Jorden er

rund, han skal være min Mand … snur … rur

rur …

(Han drejer sig rundt og tumler overende.)

Første Gjest:

(i det han hjælper ham op).

Du beviser det jo saa gar a posteriori.

Anden Gjest:

Det duer ikke, det er et empirisk Beviis.

Tredie Gjest:

Nej, det er sandt, det duer ikke at falde paa

Kjøbenhavns Gader, især i Regnmaanederne …

der har mit rene Jeg nok faaet en Fandens Færd.

Første Gjest:

Tosse, det er jo ditt ikke jeg.

[50]

Tredie Gjest:

Ikke jeg? ja det er rigtigt, for baade Kjole og

Buxer hører min Skrædder til …. jeg har ikke be-

talt ham.

Anden Gjest:

Men nu, afsted, hvad kan vel den Praten nytte.

Tredie Gjest:

Ja, men hvad gjør vi da?

Anden Gjest:

Oh vi falde vel paa noget undervejs, det gaaer

med Løjer, ligesom med en Recension, de blive til

efter Omstændigheder og Lune ….

Tredie Gjest:

Hør paa mig, der boer en Skoemager hist

omme i Gaden … han har en skjøn Datter, jeg gik

ind til ham forleden Dag og bestilte mig et Par Skoe,

for at faae Tøsen at see, og saa kom jeg tillige ef-

ter, at han har en Kone som ikke er uvillig, der

kan vi gaae hen ….

Jakob:

(med lav Stemme):

Gaae ad Fanden til ….

Første Gjæst:

Men nu sover han vel trygt i sin Ægtefælles Arme,

hvor faae vi ham banket op? og hvad Ærinde gjøre

vi os?

[51]

Tredie Gjæst:

Hvad Ærinde, ih for Pokker, det at vi kom-

mer … desuden kan jeg jo spørge, om mine Skoe ere

færdige.

Jakob:

O! var saa sandt din Galge færdig.

Anden Gjæst:

Hvad?

Tredie Gjæst:

Jeg sagde ikke noget …. saa kom med mig.

Første Gjæst:

Vel, men Philosophen Ringbye maae vi have

med os paa vor Valfart. Han vilde ikke drikke med

os i Aftes, nu skal han gjøre Løjer med os i Nat,

enten han vil eller ej.

Anden Gjæst:

Vel talt, han boer just her paa Hjørnet.

Tredie Gjæst:

See her, fra dette Skuur kan vi naae til hans

Vinduer.

Anden Gjæst:

Nej, nej, vi vil ikke begynde med at løbe

Storm, her skal være en Klokkestreng, den gaaer op

[52]

til hans Værelse. Lad os første ringe paa, og see at

komme i Parlamentering med ham.

Tredie Gjest:

Men om Vægteren kommer?

Første Gjæst:

Oh! Vægteeren er ingen Nar at vaage paa denne

Tid, og skulde vi komme i Knibe, saa kan vi jo gjøre

det samme som Krigsheltene.

Tredie Gjæst:

Hvad gjør de da?

Første Gjæst:

De gjøre en konstig Retraite, det er udlagt: de

smøre deres Støvle og løbe derfra; nu frisk, lad os

fange Værket an.

FINAL

(de ringe paa Klokken og støje)

TRIO

Hisset Morgenstjernen blinker,

Rede staaer en Vennetrop,

Glædedrukken Evan vinker,

Venner kalde, vaagn dog op!

Natten svinde bør i Glæde,

Dagen møde vi med Sang,

[53]

Derfor kom blant os tilstæde,

Hør vor Røst og Klokkens Klang!

Han er døv mod vore Bønner,

Lad os da fra dette Skuur

Drabelig, som Titans Sønner,

Storme Philosophens Buur.

(Tredie Gjæst kryber op paa Kjelderskuret, og i det han

vil nærme sig Vinduet, knækker han en Lygte).

Tredje Gjæst:

Pokker i de Skjøre Ruder

Jeg en Løgte har blessert.

(Der høres Vægter-Piber.)

Første og anden Gjæst:

Vægter-Fakultetet tader,

Nu .. nu gaaer det mot forkeert.

Alle Tre:

Hvad gjør vi … hvor gaaer vi .. hvorhen skal vi flye ..

See hisset en Kjelder …. der søge vi Lye.

(De vil gaae ned i den Kjelder hvor

Jakob er skjult.)

Jakob:

(som kommer frem ved Indgangen til Kjelderen).

Jeg omsonst vil Vægter hede

Om her bliver Lye for Jer …

[54]

Gjæsterne:

(i det de forskrækkede løbe til den anden Side).

Politiet har sin Rede

Ogsaa under Jorden her.

Ottende Scene.

De Forrige. Tvende Vægtere.

Første Vægter:

(standser dem ved Udgangen).

Hvad drives for Løjer?

Anden Vægter:

Hvad skeer her for Spas?

Gjæsterne:

Vi os kun fornøjer …

O der er kun Fjas.

Vægterne: [samtidig]

Rumsterer og støjer …

Slaaer Lygter i Knas.

Første Vægter.

Skal vi Byens Lygter tænde

For at sønderslaaes af Jer?

Først og anden Gjæst:

Sligt jo kan den bedste hænde,

Han kom Glasset lidt for nær.

[55]

Vægterne:

Ingen Prat …. i Morgen han

Sligt med Retten klare kan.

Første Gjæst;

Men for slige Bagateller ….

Første Vægter:

Falder man i Raadstuekjelder.

Vægterne:

Nu afsted, vil I ej gaae

Snart I skal meer Lejde faae

(de pibe.)

Gjæsterne: [samtidig]

Slip os kjære,

Lad os gaae,

Drikkepenge skal I faae.

Jakob: [samtidig]

(i Kjelderen)

Vilde I ad Bloksberg gaae,

Og den Støj dog Ende faae.

Niende Scene.

De Forrige

(Flere Vægtere komme ind og tale med de første.

Folk kommer frem i Vinduerne. Adskillige Folk

Kommer ind fra Gaderne.)

En Mand i et Vindue:

Naboe hvad er her paa Færde?

Hvorfor al den Støj og Larm?

[56]

En Anden:

Hvad jeg veed, er at desvære

Den mig rev af Søvnens Arm.

Poeten i Aabenraae i sit Vindue:

Slumret hen fra Alskens Knibe

I Cytheres Lund jeg laa,

Just da den fordømte Pibe

Vaagner mig i Aabenraae!

Folk paa Gaden.

Nogle:

Vægter hvad har dig tildraget?

Andre:

Er nu Ilden løs igjen?

Nogle Frutentimmer:

Skræk og Angst mig har betaget,

Hvor er Ilden? viis mig den …

Nogle komme løbende:

Er her Tyve?

Vægterne:

Nej for Fanden.

Andre:

Brænder Byen?

[57]

Vægterne:

Nej, nej, nej.

Alle og Jakob (i Kjelderen):

Fast man tabe maa Forstanden

Ved slig Larm og Hurlumhej!

Gamle Folk i Vinduerne:

Kjære Vægter …. er her Fare?

Fra alt Ondt os Himlen frie!

Vægterne:

Sover trygt … jer at bevare

Vaager Stadens Politie.

Chor:

Os for Overlast at vare

Vaager Stadens Politie.

Nogle i Vinduerne:

Vilde Vægteren sig nærme …

Andre:

Vægter siig os hvad der skeer?

Vægterne:

(gaae hen til Vinduerne)

Nogle Svirebrødre sværme,

Flux vi skaffe dem Quarteer.

[58]

Folk i Vinduerne:

Skam paa Nakken af de Karle

Som forstyrre vores Roe.

Vægterne:

De i Morgen skal betale

Spasen dyrt, det kan i troe.

Folk paa Gaden:

Jo, jo!

Gjæsterne: [samtidig]

Bedst at vi os anbefale

Mens man under os lidt Roe.

(De snige sig bort.)

Folk paa Gaden:

For Pokker … de render …. see hisset ….. see her …

O stopper …. O standser …. O stopper dem der …

(Nogle løbe efter dem).

Vægterne:

Hvad …. løb de herfra?

Folk paa Gaden:

Ja, virkelig, ja …

Vægterne:

Hvor da? hvor da?

Adskillige af Folket:

Ad Gaden der henne.

[59]

Andre:

Nej, nej, det var denne.

Nogle:

Der løb de …. See der …

Andre:

Nej, Vægter, see her!

Vægterne:

Vi løbe maae,

Dem fat at faae,

Saa kommer, saa kommer, og lader os gaae.

Folket:

Vi følge maae

Og see derpaa,

Saa kommer, saa kommer, og lader os gaae.

Jakob:

Naar skal denne Tummel sit Endeligt naae?

Dækket falder.

Ende paa den anden Akt.